Ph.d.-forsvar ved Issa Ismail Issa

Fredag den 17. maj forsvarer cand. scient. med. ved Hæmatologisk Forskningsafsnit, Issa Ismail Issa sin ph.d.-afhandling om genetiske determinanter for lægemiddelrespons ved diffust storcellet B-celle lymfom.

Issa Ismail IssaDiffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL) er en hyppig og aggressiv form for lymfekræft. Til trods for første- og anden linje behandlinger, udvikler mange patienter resistens og dør. Det er derfor nødvendigt at identificere gener og mekanismer, der påvirker lægemiddelresponset i DLBCL tumorceller. Formålet med dette ph.d.-projekt er derfor at afdække genetiske determinanter for lægemiddelrespons i DLBCL. 

Ph.d.-projektet består af fire eksperimentelle og bioinformatiske studier: 

Studie I karakteriserede mutationslandskabet af DLBCL for at identificere gener forbundet med lægemiddelresistens over for førstelinjebehandling. Studiet fandt, at MYD88-mutationer er forbundet med sygdomsprogression i DLBCL.

I studie II blev en bendamustin resistens gensignatur, der er i stand til at tildele sandsynligheder for bendamustin resistens til forskellige undertyper af DLBCL- og MM-patienter, udviklet.

I studie III blev gener forbundet med respons på platinbaserede lægemidler identificeret ved brug af genomomfattende CRISPR/Cas9-screens. Studiet fandt, at gener i DNA-skade respons og BTK-genet har væsentlige roller i responset overfor platinbaserede lægemidler.

I studie IV blev kombinationsbehandling med cisplatin og Hsp90-hæmmeren, 17AAG, undersøgt. 17AAG sensibiliserede DLBCL-celler over for cisplatin og resulterede i øgede niveauer af DNA-skade og celledød.

Disse studier bidrager med ny viden om lægemiddel responsmekanismer i DLBCL. Generne identificeret fra analysen af DLBCL-tumorer og laboratorie eksperimenter baner vejen for yderligere vurdering af deres mekanistiske roller i lægemiddelrespons og vurdering af effekten på overlevelse i targeterede behandlings strategier.

Tid og sted

Ph.d.-forsvaret afholdes fredag den 17. maj, kl. 13.00 i auditorie A, Forskningens Hus. Alle interesserede er velkomne.

Vejledere og bedømmelsesudvalg

Vejledere

  • Professor Karen Dybkær, Dept. of Hematology, Aalborg University Hospital (Hovedvejleder)
  • Professor Martin Bøgsted, Department of Clinical Medicine, Aalborg University

Bedømmelsesudvalg

  • Clinical Professor Lone Sunde, Aalborg University, Denmark (Formand for bedømmelsesudvalget)
  • Associate Professor Yumeng Mao, Uppsala University, Sweden
  • Professor Krister Wennerberg, University of Copenhagen, Denmark
 

Opdateret